Sæt tegn

iStavning er læringsforløb og træning i stavning, tegnsætning og grammatik samlet i ét motiverende univers.

Forløbet Sæt tegn til 5. klasse er det andet af flere forløb om tegnsætning i iStavning. I forløbet repeterer eleverne punktum og lærer de basale regler omkring komma. Eleverne arbejder med at finde udsagnsled og grundled, de lærer, hvad en periode og en sætning er, og hvad forskellen er på de to begreber.

I forløbet Sæt tegn til 5. klasse møder eleverne varierende udfordringer, der fører dem frem mod opfyldelse af følgende læringsmål:

  • Eleven kan sætte punktum mellem perioder.
  • Eleven sætter ofte komma korrekt foran et af ordene: og, eller, men, for, så.

I Træn træner eleverne videre i det omfang og på det niveau, som de har brug for det. Forløbet afsluttes med en evaluerende diktat, der prøver eleven i de områder, der er arbejdet med i forløbet.